Sider

lørdag den 23. maj 2015

Nusselig natnisse

Hækleprojekterne står i kø her på adressen. Jeg har SÅ meget garn og så mange ting jeg gerne vil lave. Mine favorithæklerier er små ting til børn. Det kan måske virke som en lidt besynderlig prioritering, når man ikke selv har nogen (børn altså), men jeg tror det handler om, at der er hurtige resulater og stort set ingen farvebegrænsninger - og så er bomuldsgarn bare så nemt at arbejde i.

Min seneste kreation er denne lille 

Muñeco Dormilón - eller  på dansk "sovedukken". 

Jeg har fundet opskriften hos Lanas y Ovillos, som er en skøn inspirationskilde for glade (spansklæsende) hæklere. Jeg synes det er en dejlig simpel opskrift, og jeg har taget mig den frihed at oversætte den til dansk, så flere kan være med.. Jeg har lavet nogle små ændringer i opskriften, så proportionerne blev tilpasset mine ønsker. 


Jeg har brugt bomuldsgarn fra Søstrene Grenes og hæklenål i str. 3 (den originale opskrift lægger vist op til en 3.5). Fyldet er fra en monteringspude købt billigt i Ikea. Bemærk: Det er altid en god ide at fylde op undervejs, så du ikke skal have alt fyldet ind gennem en lille åbning til sidst.

Hoved
1.  Lav en magisk ring med 6 masker (6)
2.  1 udt. i hver m (12)
3.  *1 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (18)
4.  *2 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (24)
5.  *3 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (30)
6.  *4 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (36)
7.  *5 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (42)
8.  *6 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (48)
9.-15.  1 fm i hver m (48)
16.  *6 fm, 1 indt.* Gentag hele vejen rundt (42)
17.  *5 fm, 1 indt.* Gentag hele vejen rundt (36)
18.  *4 fm, 1 indt.* Gentag hele vejen rundt (30)
19.  *3 fm, 1 indt.* Gentag hele vejen rundt (24)
20.  *2 fm, 1 indt.* Gentag hele vejen rundt (18)
21.  *1 fm, 1 indt.* Gentag hele vejen rundt. Fyld og luk af. (12)

Krop
1.  Lav en magisk ring med 6 masker (6)
2.  1 udt. i hver m (12)
3.  *1 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (18)
4.  *2 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (24)
5.  *3 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (30)
6.  *4 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (36)
7.  *5 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (42)
8.  *6 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (48)
9.-14.  1 fm i hver m (48)
15.  *6 fm, 1 indt.* Gentag hele vejen rundt (42)
16.-19.  1 fm i hver m (42)
20.  *5 fm, 1 indt.* Gentag hele vejen rundt (36)
21.-24.  1 fm i hver m (36)
25.  *4 fm, 1 indt.* Gentag hele vejen rundt (30)
26.-29.  1 fm i hver m (30)
30.  *3 fm, 1 indt.* Gentag hele vejen rundt (24)
31.-34.  1 fm i hver m (24)
35.  *2 fm, 1 indt.* Gentag hele vejen rundt (12)
Luk af, fyld og sy sammen med hovedet.

Hue
1.  Lav en magisk ring med 4 masker (6)
2.  1 fm i hver m (6)
3.  *1 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (9)
4.-5.  1 fm i hver m (9)
6.  *2 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (12)
7.-8.  1 fm i hver m (12)
9.  *3 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (15)
10.  1 fm i hver m (15)
11.  *4 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (18)
12.  1 fm i hver m (18)
13.  *5 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (21)
14.  1 fm i hver m (21)
15.  *6 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (24)
16.  *7 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (27)
17.  1 fm i hver m (27)
18.  *8 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (30)
19.  *4 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (36)
20.  *5 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (42)
21.  *6 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (48)
22.-28.  1 fm i hver m (48)
Luk af og sy huen fast på hovedet.

Arm
1.  Lav en magisk ring med 6 masker (6)
2.  1 udt. i hver m (12)
3.  *1 fm, 1 udt.* Gentag hele vejen rundt (18)
4.-5.  1 fm i hver m (18)
6.  *1 fm, 1 indt.* Gentag hele vejen rundt. Skift farve ved sidste indt. (12) 
7.-17.  1 fm i hver m (12)
Luk af, fyld og sy fast på kroppen.

OBS: Jeg har valgt at trykke armen flad i enden og hækle den sammen med 5 fm. Derefter har jeg hæklet den med på kroppen i 34. omgang.

Rigtig god fornøjelse - og smid endelig en kommentar, hvis du har forslag eller bemærkninger til opskriften :)

Jeg er allerede i gang med nummer 2, som får en rigtig fin ranglelyd med en raslekugle fra LillaBlomst.dk, hvor du også kan finde masser af andet lækkert lir til dine hæklerier - og til virkelig gode priser!







torsdag den 13. november 2014

Geniale Gratis Glæder!


Hvis der er noget jeg elsker mere end at få noget nyt og lækkert til mit hjem, så er det, hvis jeg også kan få det for en slik. 
Eller endnu bedre - hvis jeg kan få det forærende

Jeg har igennem et stykke tid være flittig bruger af YouGov, som er en panelportal, hvor man optjener point ved at deltage i forskellige anonyme spørgeskemaundersøgelser. 
Point, som man kan handle for i deres meget velassorterede Pointshop.

Det tager lidt tid at optjene nok point til at købe noget spændende, men det koster ikke andet end et par minutter af ens tid en gang imellem - f.eks. når man sidder i toget eller bussen - og så synes jeg faktisk tit det er nogle ret sjove undersøgelser, man kan deltage i. 

Det er i øvrigt nemt at få det gjort, fordi man kan få en e-mail, når der er undersøgelser klar. Det skal dog lige bemærkes, at de enkelte undersøgelser kun er aktive i et par dage ad gangen.

Jeg har netop opsparet point nok til at købe denne fine Bjørn Wiinblad lysestage fra Rosendahl, som jeg glæder mig rigtig meget til at få med posten.

Hvis du har lyst til at blive paneldeltager hos YouGov, kan du tilmelde dig lige her, og så er du allerede i gang. 

Jeg håber, at det er noget som flere kan få glæde af at bruge, og så skal det da ikke være nogen hemmelighed, at jeg bliver rigtig glad, hvis du benytter mit link, for så får jeg lidt ekstra point, når du har deltaget et par gange :) 
Du kan selvfølgelig også få flere point ved at henvise andre til YouGov.

God fornøjelse!

torsdag den 9. oktober 2014

Store tanker om små rum

Der er store planer på bordet herhjemme - vi drømmer nemlig om nyt køkken!
Det kunne være skønt med lidt mere bordplads og ikke mindst med en opvaskemaskine. 
Men der er lidt udfordringer, for vores køkken er ikke særlig stort. 
Så nu skal der tænkes kreativt! 

Derfor surfer jeg i øjeblikket rundt på nettet og leder efter inspiration til, hvordan vi kan få mest ud af de få kvadratmeter vi har til rådighed.

Har du en god idé eller kender du et godt sted at lede?


Billedet er lånt hos Boligmagasinet


Dette billede er lånt her


onsdag den 8. oktober 2014

Et nyt kapitel


Efter en sommer med hæsblæsende fart på, har efteråret langsomt men sikkert sneget sig ind på mig. Det er ikke meget tid, der har været til bloggen de sidste par måneder, og det er egentlig helt bevidst. Jeg bliver nemlig en smule solskinsrastløs, når sommeren vælter ind i stuerne og lokker mig uden for - og så bliver al indendørsnørkleri lagt lidt på hylden.

Men nu hvor solen hænger lidt lavere og vinden tager lidt hårdere fat, er der flere inde-hygge-timer at tage af. 
Den sidste måneds tid har jeg været travlt optaget af mit nye job. Ja, for jeg blev nemlig også officielt færdiguddannet cand.jur. her i september, og med det i hånden og en ansættelseskontrakt med mit navn på, har jeg kastet mig ud i et helt nyt liv. 

... Og er du vimmer, hvor er det herligt bare at have fri, når man kommer hjem. Jeg nyder virkelig at være færdig med den evindelige dårlige læsesamvittighed, og glæder mig til et efterår med tid til masser af kreativitet. Og ikke mindst til en jul, der ikke står på eksamen!

Med et lille løfte om flere (og bedre) billeder i løbet af efteråret, kommer her en lille smagsprøve på mit insta-liv fra den sidste måned.






søndag den 29. juni 2014

Lopper på landevejen

Så skete det endelig. Jeg fik sat det sidste punktum, rettet de sidste fodnoter printet hvad der føles som tusindvis af sider og afleveret mit speciale.
Dermed er den sidste lange sommerferie skudt i gang for mit vedkommende, og jeg starter den med at slå "dørene" op for det hyggeligste og mest spændende loppemarked på Fyn. 

Vi rydder ud i min morfars kælder og sælger alt fra herligt retrokluns til legetøj, køkkenudstyr, madrasser, kufferter, hjemmelavet klæd-ud-kluns, YOU NAME IT!

Hvis du har mulighed for det, så kig endelig forbi på
Strib Landevej 110, 5500 Middelfart i dag (d. 29. juni 2014) mellem 12 og 17

Det er bestemt et besøg værd, og vi giver da også gerne en kop kaffe og et stykke kage til de besøgende!

Vi garanterer masser af retro uden de høje retropriser, som tager hele ideen ud af loppelivet!

Hvis du ikke har mulighed for at kigge forbi, så skriv endelig, hvis der alligevel skulle være noget, du er faldet for. Måske kan det sendes..

Du er også meget velkommen til like Strib Landevejslopper på facebook!