Sider

mandag den 25. februar 2013

LOPPEMARKED på bloggen!


I samarbejde med min mor, der lige er flyttet og skal af med en masse lækre sager, er årets loppemarked her på bloggen skudt i gang - det er ikke det hele der har fået priser, men jeg håber jeg kan få det klaret snarest..

Jeg håber I vil besøge vores loppemarked og se, om der skulle være noget der kunne friste. Skriv endelig i kommentarfeltet, hvis der er noget der kunne have interesse - vi er til at handle med :)




mandag den 18. februar 2013

Anderledes giveaway - gratis antivirus!

I lørdags havde bloggen minsandten fødselsdag - 1 år er det sørme allerede blevet til - og hvorfor ikke fejre det med en lille, og lidt anderledes giveaway?

Jeg har fået lov til at udlove 
1 års gratis abonnement på antivirusprogrammet Kaspersky Internet Security 2013 
til en heldig læser her på bloggen.

Sikkerhedspakken fra Kaspersky Lab har en værdi af kr. 599,- 



Den sikre, lettere løsning til internet sikkerhed.Kaspersky Internet Security 2013 arbejder bag kulisserne og leverer stor beskyttelse med den seneste teknik indenfor virusbekæmpelse . Kaspersky Labs antivirus sikrer at du, din computer og dine børn er beskyttede imod de seneste online trusler. Takket være de automatiske sikkerhedsfunktioner i Kaspersky Internet Security 2013, bliver det desuden ganske enkelt at beskytte din computer – så du får beskyttelse i verdensklasse uden at være sikkerhedsekspert.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at programmet desværre ikke er Mac-compatibelt.

Det eneste du skal gøre, for at få et lod i puljen, er at skrive en kommentar om, hvad du synes, ville være det værste at miste eller få stjålet fra din computer (billeder, adgangskoder, you name it..)
Præmien går til den bedste kommentar!

Alle kan deltage, og har du ikke selv en blog, skal du selvfølgelig huske at skrive din e-mailadresse, så jeg kan få fat i dig, hvis du er den heldige vinder!

Det er altså ingen betingelse at du reklamerer for min giveaway eller bliver fast læser - men det vil selvfølglig gøre mig rigtig glad :)

Konkurrencen slutter lørdag den 16. marts kl. 23.59

Sæt i gang!


Bemærk, at indholdet af dette indlæg er kommercielt og sponsoreret af Kaspersky Lab.
Bloggens indehaver fralægger sig ethvert ansvar for Kaspersky Lab's eventuelle manglende levering og/eller mangler ved produktet.

fredag den 15. februar 2013

Projekt Prinsesseværelse

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at poste noget om dette projekt, før det var helt færdigt, så jeg kunne tage nogle bedre billeder og vise det samlede resultat.. Men det er virkelig det sjoveste kreaprojekt, jeg har kastet mig ud i, til dato, og jeg har simpelthen sådan lyst til at vise de fine kreationer, det er blevet til indtil videre.

Så her kommer en lille smagsprøve på Projekt Prinsesseværelse!

Den lille fodskammel har fået nyt liv med en gang spraymaling og nyt betræk!
Gammel lysekrone, spraymaling, masser af perler, selvklæbende papir
fra Tiger, små metalfugle med klemmer og en limpistol
= ny lampe
Min søde, smukke, fantastisk dejlige lillesøster skal have nyt værelse, og hun har fortjent noget ganske særligt. Så min mor og jeg tog på genbrug, fandt en gammel fodskammel og en gyselig sag af en lysekrone - og så fik den ellers ikke for lidt med spraymaling, papir, perler, stof og andet herligt krimskrams.

Jeg nød de kreative udfoldelser i fulde drag. Jeg elsker jo de glade farver og festligt tingeltangel, men jeg har så sjældent mulighed for at gå all in!

Værelset er som sagt ikke færdigt. Det er planen, at der skal hænges et lille forhæng op til at indramme sengen, som skal bygges på paller. Så skal der hænges en gammel tallerkenrække op til bøger og måske et pyntegardin om vinduet. 

 Har du gode idéer til små kreative påfund, der kan gøre en 10-årig piges værelse til en lækker tøse-oase af hygge, sjov og ballade, så smid dem endelig til mig!

onsdag den 6. februar 2013

Taskelykke!


Efter en herlig skitur i Østrigs sneklædte eventyrlandskaber er 8. semester skudt i gang, og hverdagen har allerede sneget sig ind på mig.

Indkøb af forårets pensum rippede mig næsten fuldstændigt, og fordi jeg var så heldig at få fri det meste af eksamensperioden, har jeg ikke tjent nogen penge til denne måned. Så det var egentlig planen, at jeg i februar ikke skulle bruge penge på mig selv overhovedet!

Indtil jeg en lidt grå og skifri vintereftermiddag i St. Anton gik forbi en spændende butik, og mit blik faldt på en ganske særlig lækker sag.. 


Som min kæreste meget rigtigt pointerede, da jeg gik i stå og lod mig fortrylle dér foran vinduet, er tasken som skabt til mig.

Den kostede dog lidt mere, end jeg havde råd til. Faktisk havde jeg jo overhovedet ikke råd. I flere dage gik jeg og tænkte på den smukke taske med blomsterne, og jeg var da også nede og nusse med den flere gange i løbet af ugen.. 

Til sidst blev jeg enig med mig selv om, at det ville blive 20 meget lange timer hjem i toget, hvis jeg skulle være trist over, at jeg måske aldrig ville se den igen.

Og jeg har ikke fortudt det et sekund!