Sider

søndag den 29. juni 2014

Lopper på landevejen

Så skete det endelig. Jeg fik sat det sidste punktum, rettet de sidste fodnoter printet hvad der føles som tusindvis af sider og afleveret mit speciale.
Dermed er den sidste lange sommerferie skudt i gang for mit vedkommende, og jeg starter den med at slå "dørene" op for det hyggeligste og mest spændende loppemarked på Fyn. 

Vi rydder ud i min morfars kælder og sælger alt fra herligt retrokluns til legetøj, køkkenudstyr, madrasser, kufferter, hjemmelavet klæd-ud-kluns, YOU NAME IT!

Hvis du har mulighed for det, så kig endelig forbi på
Strib Landevej 110, 5500 Middelfart i dag (d. 29. juni 2014) mellem 12 og 17

Det er bestemt et besøg værd, og vi giver da også gerne en kop kaffe og et stykke kage til de besøgende!

Vi garanterer masser af retro uden de høje retropriser, som tager hele ideen ud af loppelivet!

Hvis du ikke har mulighed for at kigge forbi, så skriv endelig, hvis der alligevel skulle være noget, du er faldet for. Måske kan det sendes..

Du er også meget velkommen til like Strib Landevejslopper på facebook!













onsdag den 11. juni 2014

Hæklet "suttebjørn"

Der er slet ikke tid til at være kreativ i øjeblikket, desværre.. Jeg savner at lave noget andet end at sidde foran computeren. Men når jeg nu alligevel sidder her, vil jeg bare så gerne vise jer den lille sutteklud/bamse, som jeg blev færdig med for flere måneder siden, men som jeg ikke har kunnet vise frem, fordi modtageren af den bløde pakke først kom til verden i sidste uge.

Jeg synes den er så sød, at jeg havde svært ved at give den væk, da det kom til stykket. Meeen altså.. Det ville også være en lidt skør ting at have liggende, når man ingen børn har selv :)

Opskriften på den lille bamseklud findes lige her

torsdag den 5. juni 2014

At lægge vægt på sit speciale


Jeg har slet ikke timer nok i døgnet til at blogge i øjeblikket. Specialeaflevering er lige om hjørnet, og jeg er nødt til at prioritere specialet frem for alt muligt andet. Derfor synes jeg da også, det er helt okay at jeg har købt en lille gave til mig selv i dag, da jeg tog hjem fra læsesalen.

Den gamle digitale køkkenvægt har taget billetten for længe siden, og jeg kommer altid først i tanke om det, når jeg skal bruge den. Men nu skal jeg ikke længere sjusse mig frem, når jeg laver mad.

For sølle 50,- er jeg nemlig blevet den glade ejer af denne fine køkkenvægt - og den har allerede fundet sig til rette!